Guide til kildekritik
1. Hvad er det for en kildetype?
Er det et brev, et fotografi, en artikel, en lov, et maleri, en statue, et skib eller noget helt andet?
2. Hvem er kildens afsender?
Hvem har skrevet eller lavet kilden – er det en forfatter, en maler, en skibsbygger eller en præst?
3. Hvornår er kilden nedskrevet?
Tidspunktet for hvornår kilden er lavet er vigtigt. Hvis der er gået lang tid mellem en begivenhed og beskrivelsen af begivenheden er der risiko for, at detaljer glemmes, eller at beskrivelsen bliver farvet af eftertidens syn på begivenheden!
4. Er kilden en første- eller andenhåndskilde?
En førstehåndkilde er lavet af en person, der selv har oplevet det, der berettes om (et øjenvidne). Alt andet lige er en førstehåndskilde mere troværdig end en andenhåndskilde!
En andenhåndskilde er en kilde udarbejdet af en person, der ikke selv har oplevet det, der berettes om, men har fået oplysningerne fra andre steder (personer, aviser ...)
5. Hvem er modtageren?
Hvem er kilden henvendt til – er det et hemmeligt dokument til den enkelte general eller en reklame til mange?
6. Hvad står der i kilden?
Nærlæs kilden og fremdrag det væsentlige – hvad står der egentligt!
7. Hvad er forfatterens mål med kilden?
Hvad vil den der har lavet kilden sige/fortælle? Vil man underholde, vil man informere, vil man lave propaganda eller vil man noget helt fjerde!
8. Hvad er kildens synsvinkel eller tendens?
Kildens tendens er et spørgsmål om hvorvidt der i teksten ligger et bestemt, overordnet syn på det emne som kilden skal bruges som kilde til. Er der f.eks. et gennemgående positivt eller meget kritisk syn de begivenheder eller personer der beskrives?
9. Hvilken historisk begivenhed kan kilden belyse?
Hvilken historisk begivenhed kan kilden belyse. Er den en stor verdensbegivenhed? En familiehistorie! Eller tøjmoden i år 1900? Ofte kan kilder bruges til at belyse mere end hvad der blot står i kilden.